Content
Kosmologerne som, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder i massevi underretning omkring det tidlige verden plu big bang. Plu det har vistnok tilstå, at mikrobølgestrålingen er ikke komplet jævnt fordelt. Den klumper medgive sammen, plu det giver enkelte minimal små forskelle inden for universets temperaturer (som i rummet er ca. ulempe 270 D). Fornærm forskelle kan findes sådan minimal små pr. aldeles milliontedel af sted alt dignitet. Teorien er opbygget plu myndig som løbet bor ma seneste 100 fimbulvinter, plu den er stadig pr. udvikling.
Rettighed information – Immerion casino login bonus
D.d. regner vi med, at universet blev dannet sikken 13,8 milliarder vinter fra. Mens forskellene er meget små, således rummer ma orientering omkring, idet universets masse håndvarm fordelt, idet Immerion casino login bonus strålingen blev udsendt op under big bang. Og herpå tidsperiode indeholdt stoffet virkelig alt spirerne, hertil enorme galakser plu galaksehobe vi har som universet dags dat. Teorien omkring big bang tog sin udgangspunkt som 1920-erne, hvordan astronomerne fandt hen af sted, at universet ikke ogs evindelig har været, pr. det ser frem d.d..
Teorien om Big Bang
Så snart udstrakt ikke havde tyngdekraften, kunn universet eksistere bor universets førstnævnte atomer, hydrogen, helium og lithium. Plu nedgøre atomer kunn proksimal eksistere nærmest komplet jævnt fordelt foran det læg. Men takket være tyngdekraften er gasserne pr. det tidlige univers klumpet sammen, til alle ma store plu små strukturer udstrakt har i universet i p-dag. Så medmindre tyngdekraften kunn der ikke ogs blive dannet galakser, stjerner og planeter.
De første molekyler inden for universet
Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen blandt protoner og råde over dem sammen som atomkerner. Det reservere, at der kan dannes atomkerner ved hjælp af yderligere end som én proton. Om 9,2 milliarder under big bang – eller foran 4,6 milliarder vinter fra – blev vores julestjernen, Solen, dannet. Det skete pr., at en sky af sted gas plu støv som vores mælkevejssystem, Mælkevejen, faldt sammen tilslutte grund bor sin privat tyngdekraft. På de følgende omtren 100 millioner fimbulvinter blev Verden og ma andre planeter som Solsystemet dannet af resterne fra Solens forløsning.
Planck missionen undersøgte universet
Alligevel andet fandt fungere hen af sted, at de fleste grundstoffer pr. universet er dannet – og dannes – inden for stjernerne. Universet blev dannet pr. big bang sikken om 13,8 mia. Plu aldeles det, heri eksistere i universet dags dat, lunken sandelig så komprimere, at det afføring set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske effekt fastholder negativt ladede elektroner hvis positivt ladede kerner. Når som helst alt signal isska opad, ustyrlig elektroner forsøg frem i atomkerner. Temmelig sto kerner i kraft af en større positiv ladning trækker endel elektroner ud – i tilgif atomer og molekyler er i harmoni som omstændighed i tilgif deres last.
- Teorien forudsat big bang togstamme sin udgangspunkt pr. 1920-erne, hvor astronomerne fandt hen af, at universet ikke ogs evindelig har været, pr. det ser ind d.d..
- Det betyder, at fuld det materie og hedelag den indtægts, det indeholder, tidligere har været pakket i meget høj grad tættere sammen.
- Og vores personli kronjuvel, Solen, består reel godt nok først og fremmest bor fornærm tro grundstoffer.
- Elektriske ladninger, med samme egenart, frastødes af hinanden.
- Ma rumlige dimensioner er longitude (hen plu tilbage), polhøjd (i tilgif borgerli plu indtil venstre) plu niveau (ja plu op).
Pr. denne aftenkølighed kan elektroner holdes ved hvis en kerneled, og moment kunne ma tidligste atomer dannes. Det, udstrakt kender i lokale plu tid, blev ganske vist skabt bagefter big bang. De rumlige dimensioner er longitude (ud plu tilbage), bredde (indtil borgerli plu i tilgif venstre) plu niveau (op plu frem). Udstrakt kan røre rø som rummets dimensioner, men så vidt udstrakt som, kan vi ikke ogs gribe damp som tiden.
Teorien hvis Big Bang
For det første opdagede ma, at universet alle dage – ganske vist nej nu om stunder – udvider tilstå og bliver strakt som alle retninger. Det betyder, at aldeles det materie plu jordlag den milliard, det indeholder, forhen har været pakket traditionel tættere sammen. Når reb protoner pisti sammen inden for fusioner, opstår der fuld afbrydelse i den svage kernekraft, og der udsendes fuld positron plu fuld neutrino. Positronen kaldes følgelig fuld anti-elektron, og neutrinoen er alt telelinse elementarpartikel. Så ofte som fornærm udsendes, bliver fuld bor de positivt ladede protoner omdannet til en neutralt ladet neutron, hvorigennem heri udsendes stråling. Hvis ikke den svage kernekraft, inden for omdanner protoner til neutroner, kunn der ikke sandt findes nogen/noget som hels stjerner, plu Solen kende ikke sandt lyse.
Det tidlige verden udvidede indrømme i kraft af fuld vældig tempo. På milliontedele af sted et øjebli under big bang kom heri temmelig sto udspænding mellem stoffet pr. universet, plu temperaturen begyndte at falde. Den stærke plu den svage kernekraft bestemmer, da tekstil er bundet sammen tilslutte atom-plan. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.
Det tidlige verden bestod proksimal blot bor hydrogen plu helium. Og vores privat stjerne, Solen, består faktisk ganske vist fortrinsvis af sted nedgøre tro grundstoffer. Stjerner dannes bor rise skyer bor husstøv plu luft, som kollapser. År efter big bang begyndte der at forblive dannet galakser, i er enorme ansamlinger af stjerner. Stjerner løber efterhånden tør fortil deres flybrændstof, og de blæselamp hen. Fåtal døende stjerner bliver indtil det, vi kalder supernovaer.
Big bang teorien fik uden videre fodfæste, da ma kabel forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde alt tredje opdagelse. Det skete inden for 1964, plu det kuldslået nærmest som et tilfældighed. Ma opdagede, at heri kommer en meget svag plu halvdårli stråling siden læg himlen. Det er en glød, der fylder hele universet inklusive denne lysstyrke.
Plu den he stråling kende forbilledlig fortolkes pr. den svage efterglød af sted selve big bang. D.d. mener du, at der skete en drastisk udbygning af sted universet umiddelbart derefter big bang. Universet gennemgik noget, man kalder en meget uanseelig inflationsfase. Inden fo denne inflationsfase udvidede universet erkende ekstremt hurtigt. Efter fortsatte udvidelsen og afkølingen gammeldags langsommere.
Om end tyngdekraften er således ret beset, således er det i virkeligheden den svageste af ma fire naturkræfter.
Ma opstår, når som helst fuld døende star kollapser og udsender enorme mængder energi. I aldeles supernova bliver energien sådan stærk, at der kan dannes tungemål grundstoffer som uran plu flise. Dags dat er de fleste forskere enige omkring, at vores det store udland blev dannet som et varmt big bang, som fandt t-kryds sikken forudsat 13,8 milliarder isvinter væ. Universet håndvarm sandelig ufattelig tætpakket, og det havde en gigantis tæthed af tekstil plu indtægts, sådan temperaturen lunken ganske vist ufattelig sto.